Tech News

De bedste Android-tablets i 2018: Her er de bedste med Googles styresystem



Leder du efter en ny tablet og overvejer en Android? Så har vi gode nyheder! Vi præsenterer her vores liste over de bedste tablets fra Android på markedet netop nu.

Der er muligheder derude, hvis man er på jagt efter en tablet med Windows 10, som f.eks. Surface Pro, men Android-tablets er stadig den største konkurrent til iOS 11 med de mange produkter: Den nye iPad, iPad Pro 10.5, iPad Pro 12.9, iPad Pro 9.7 og iPad mini 4. 

[Opdatering: Et nyt år betyder forhåbentlig en ny start for tablets fra Android. Der har været få lanceringer i de seneste år, men vi håber, at Samsung, Sony, Asus og Acer vil give os nye Google-tablets i 2018]

Heldigvis er der meget at vælge imellem. Nogle Android-tablets har 10 tommer skærme, andre har syv. Nogle har en mellemting, og en håndfuld kan tilmed tilbyde skærme, der er større end 10 tommer.

Forskellen er også en høj på batterilevetid, processorkraft, RAM, pris og software. Nogle foretrækker det nye Android 8 Oreo, mens andre foretrækker Android 8 Oreo, Android 7 Nougat.

Nedenfor finder du et udvalg af de bedste Android-tablets på markedet lige nu. Du kan finde enheder i alle prisklasser og størrelser, og de er de allerbedste med Googles eget styresystem.

  • Visse links i denne artikler henviser til artikler, der er skrevet på engelsk. Vi arbejder løbende på, at flere sider bliver vist på dansk. 

1. Samsung Galaxy Tab S3

Samsungs sidste flagskib er en super Android-tablet

Vægt: 429 g | Størrelse: 237,3 x 169 x 6 mm | Styresystem: Android 7 | Skærmstørrelse: 9,7″ | Opløsning: 1536 x 2048 pixles | CPU: Snapdragon 820 | RAM: 4 GB | Lagringsplads: 32 GB | Batterilevetid: 6,000 mAh | Kamera: 13 MP | Frontkamera: 5 MP

Fantastisk design

HDR-skærmen er nydelig

Tastatur koster (meget) ekstra

Høj pris

Samsungs Galaxy Tab S3 er den bedste Android-tablet på markedet lige nu. Den erstatter Galaxy Tab S2, som også er et Samsung-produkt.

Denne tablet er den bedste Android-tablet i verden, takket være en kraftfuld processorkraft og en fremragende skærm, der kan vise dig HDR-indhold, det kan iPad ikke endnu. 

Produktet leveres med en pegepen (Stylus), og til en god pris kan du også købe et tastatur til din tablet. Galaxy Tab S3 er dyr, men pengene værd, når man sammenligner med den ydelse og de fantastiske funktioner, du får for pengene.

Læs vores anmeldelse af: Samsung Galaxy Tab S3

2. Asus ZenPad 3S 10

Et af de bedst Android-tablets på markedet

Vægt: 430 g | Størrelse: 240,5 x 163,7 x 7,2 mm | Styresystem: Android Marshmallow | Skærmstørrelse: 9,7″ | Opløsning: 1536 x 2048 | CPU: Mediatek MT8176 | RAM: 4GB | Lagringsplads: 32 GB/64 GB | Batteri: op til 10 timer | Kamera: 8 MP | Frontkamera: 5 MP

Kraftig, højopløselig skærm

Kort reaktionstid

Middelmådig batterilevetid

Ikke særlig god byggekvalitet

Nej, det er ikke en iPad, du ser på billedet. Det er en af de nyeste tablets fra Asus, ZenPad 3S 10, den næstbedste Android-tablet på markedet lige nu.

Ydelsen i denne denne tablet er god, og skærmen er skarp og lys.

Batterilevetiden og kvaliteten er imidlertid ikke på niveau med de bedste på markedet. Men med en lavere pris end Samsungs Galaxy Tab S3, anbefaler vi denne tablet, hvis prisen spiller en rolle.

Læs vores anmeldelse af: Asus ZenPad 3S

3. Huawei MediaPad M3 8

Den bedste lavpris-tablet, du kan købe lige nu

Vægt: 322 g | Størrelse: 215,5 x 124,2 x 7,3 mm | Styresystem: Android 6.0 | Skærmstørrelse: 8,4″ | Opløsning: 1600 x 2560 pixles | CPU: Kirin 950 | Lagringsplads: 32/64 GB | Batteri: 5100 mAh | Kamera: 8 MP | Frontkamera: 8 MP

Stereo-højttalere med rigtig god lyd

Lavet i slankt, let og stilfuldt aluminium

Uinteressant kamera

Fungerer dårligt til spil

Huawei MediaPad M3 8.0  ligger i toppen på vores liste over de bedste billigste tablets, og produktet lander på tredjepladsen på grund af den fantastiske skærm, power og gode pris.

Det er en slank tablet, og aluminiumsrammen gør den både flot at se på og praktisk at anvende.

Den har en knivskarp skærm og leveres med højttalere, der kan afspille imponerende højt med tanke på, hvor tynd denne tablet er. Derudover er produktet langt billigere end de fleste andre Android-tablets på denne liste.

Læs vores anmeldelse af: Huawei MediaPad M3 8.0

Lenovo Yoga Tab 3 Pro

4. Lenovo Yoga Tab 3 Pro

Den tager udrykket “Netflix and chill” til et helt nyt niveau

Vægt: 665 g | Størrelse: 246,9 x 179,1 x 4,6 mm | Styresystem: Android 5.1.1 | Skærstørrelse: 10,1″ | Opløsning: 2560 x 1600 pixels | CPU: Fire-kerne Intel Atom | RAM: 2 GB | Lagringsplads: 16/32 GB | Batteri: 10.200 mAh | Kamera: 13 MP | Frontkamera: 5 MP

Integreret projektor

Flot lyd

Tung

Grænseflade, der ofte forårsager tekniske problemer

Lenovo Yoga Tab 3 Pro er pakket med multimediefunktioner og har et unikt og let genkendeligt design.

Denne tablet har et indbygget stativ, som fjerner vægten fra dine hænder. 

Den integrerede projektor giver dig mulighed for at nyde underholdningen på en stor skærm, når du langt fra dit tv, selvom skærmen er så skarp, at du måske synes, at du slet ikke har brug for projektoren alligevel.

Alt denne teknologi gør produktet mindre håndterbart end de fleste andre tablets. 

Derudover kunne brugergrænsefladen godt være bedre. Men alt i alt er dette en temmelig unik tablet.

Læs vores anmeldelse af: Lenovo Yoga Tab 3 Pro

Samsung Galaxy S2

5. Samsung Galaxy Tab S2

Samsungs sidste flagskib er en super Android-tablet

Vægt: 256 g/389 g | Størrelse: 198,6 x 134,8 x 5,6 mm/237,3 x 169 x 5,6 mm | Styresystem: Android 6.0.1 | Skærmstørrelse: 8,0/9,7″ | Opløsning: 1536 x 2048 pixels | CPU: firekerner | RAM: 3 GB | Lagringsplads: 32 GB/64 GB | Batteri: 4000/5870 mAh | Kamera: 8 MP | Frontkamera: 2,1 MP

Tyndere og lettere design

Strålende skærm

Batterilevetiden er så som så

Kameraet er middelmådigt

Der er mange grunde til at investere i en Samsung Galaxy Tab S2, specielt hvis du leder efter en af de bedste Android-tablets på markedet, men til en lavere pris end Galaxy Tab S3 (se ovenfor).

Denne tablet fungerer godt, hvis du skal læse og surfe på nettet, og den nye 4:3-skærm og størrelsen i sig selv er god til de fleste applikationer.

Videoer fungerer bedre på forgængeren på grund af størrelsesforholdet, men den er ikke ligefrem dårlig på denne tablet.

Tab S2 er tilgængelig med både 8- og 9,7 tommer skærm for at udfordre både Apples iPad og iPad mini, hvor det mindste produkt både er billigere og lettere at have med på farten.

Forbavsende tynd, meget kraftfuld og med en super version af TouchWis-grænsefladen.

Galaxy Tab S2 giver iPad Pro 9.7 og Pixel C hård konkurrence.

Læs vores anmeldelse af: Samsung Galaxy Tab S2

6. Amazon Fire HD 10 (2017)

Billig tablet med en stor skærm

Vægt: 500 g | Størrelse: 262 x 159 x 9.8 mm | Styresystem: Fire OS | Skærmstørrelse: 10,1″ | Opløsning: 1920 x 1200 pixler | CPU: firejerner | Lagringsplads: 32/64 GB | Batterilevetid: Op til 12 timer | Kamera: 2 MP | Frontkamera: VGA

Fuld valuta for pengene

Stor skærm i full HD

Plastikdesignet ikke ypperligt

Kameraene er dårlige

Denne tablet er specielt nyttig, hvis du har et Amazon Prime-medlemskab – og på grund af den store skærm er den perfekt til at læse bøger og se film på. 

En billig og alternativ løsning, der udover en 10 tommer skærm er pakket med høj kvalitet, men forvent ikke at få det allerbedste indhold, som på nogle af de tablets, du finder i toppen af denne liste.

Læs vores anmeldelse af: Amazon Fire HD 10 (2017)

7. Amazon Fire HD 8 (2017)

Det bedste du kan få til denne pris

Vægt: 369 g | Størrelse: 214 mm x 128 mm x 9,7 mm | Styresystem: Fire OS | Skærmstørrelse: 8″ | Opløsning: 1280 x 800 | CPU: Firekerner 1,3 GHz | RAM: 1,5 GB | Lagringsplads: 16/32 GB | Batterilevetid: Op til 12 timer | Kamera: 2 MP | Frontkamera: VGA

God batterilevetid

Du får meget for pengene

Refleksskærm

Lidt træg til tider

Amazon Fire HD 8 (2017) er blandt de bedste Amazon-tablets. Et billigere alternativ til HD 10 fra samme firma, men med en mindre og skarpere skærm.

Spiloplevelsen er også overraskende god, stor power, med andre ord: god valuta for pengene. 

Højttalerne er ikke fantastiske, kameraerne er forfærdelige, men tablets er ikke lavet med henblik på at tage billeder..

Du får stadig en solid ydelse, og Amazons mange tjenester er godt integreret gennem Fire OS. 

Alt dette til en pris langt under de tilsvarende tablets fra andre producenter. 

Hvis du har 2016-versionen af denne tablet, er det ikke værd at opgradere til 2017. Forskellene er meget små.

Læs vores anmeldelse af: Amazon Fire HD 8 (2017)

8. Amazon Fire 7 (2017)

Vægt: 295 g | Størrelse: 115 mm x 192 mm x 9,6 mm | Styresystem: Fire OS | Skærmstørrelse: 7″ | Opløsning: 1024 x 600 | CPU: Firekerner 1,3 GHz | RAM: 1 GB | Lagringsplads: 8/16 GB | Batteri: Op til 7 timer | Kamera: 2 MP | Frontkamera: VGA

Vanvittig lav pris

God til multimedia

Kedelig skærm med lav opløsning

Mangler App Store

Tablets bliver ikke billigere end denne. Den ekstremt lave pris, og det solide materiale, gør Amazon Fire 7 (2017) perfekt til børnene. Faktisk producerede Amazon en endnu billigere udgave til børn.

Men selv til voksne brugere lever Amazon Fire op til forventningerne. 

Denne tablet har en skarp 7 tommer skærm, brugbare højttalere, lang batterilevetid og en god ydeevne, hvilket gør den både brugervenlig og nyttig til de fleste spil. 

Fire OS passer ikke til alle, og dette er ikke en tablet, der imponerer – ud over prisen. 

Set i forhold til, hvor lidt den koster, er det næsten frækt ikke at købe den.



Læs vores anmeldelse af: Amazon Fire 7 (2017)



Leave a Comment